Cykelvask

Det indgår i en cykelvask

Vi gør alt det, cyklister selv burde gøre ved deres cykler, men bare sjældent får gjort. Vi pudser fælge og stel. Vi renser og smører din kæde, vi piller småsten og glasskår ud af dæk og pumper dem til det rigtige dæktryk. Alle bevægelige dele får olie, og alle bolte og skruer bliver spændt efter. De mest almindelige bremser og gear bliver justeret på justerskruen ved styret. Det tager cirka tyve minutter. Til sidst laver vi en tilstandsrapport, hvor kunden bliver informeret om hvilke af cyklens sliddele, der snarest bør skiftes. 

Kunden vil opleve, at cyklen kører bedre, punkterer mindre, og når den er pumpet og smurt holder cyklen bare længere. Til sidst og måske vigtigst af alt, så er du med til at hjælpe nogle af gadens folk i arbejde og til et bedre liv.

Det her gør vi ikke 

Vi er ikke cykelmekanikere og derfor reparerer vi heller ikke cykler. Er din cykel punkteret, så kan vi pumpe den, så du kan cykle til nærmeste cykelværksted, hvis hullet ikke er for stort,. Vi strammer heller ikke din kæde, når vi plejer din cykel, for hvis kæden er slidt, vil det få cyklen til at køre dårligere. Vi tilbyder helt basal pleje og vedligeholdelse. Vi kan heller ikke tilbyde justering af udvendige gear og hydrauliske skivebremser.  

Her finder du os

Vi har lavet en aftale med Føtex på Vesterbrogade og Brugsen på Matthæusgade. Vi vil løbende få flere lokationer på. Hvis du er vil være sikker på, at vi er der, inden du køre hen til os, så er det en god idé at ringe på 26176642. Der er ingen frijobbere, der har mødepligt, så vi kan ikke være sikre på at der er nogen på arbejde hver dag.